Jordemoder Tone Suneson
Din private jordemoder I Aalborg
Tid, ro og trygge rammer i din graviditet og barsel – med personlig jordemoderstøtte og specialiseret ammevejledning i Aalborg og omegn.
Jeg kan blandt andet hjælpe dig med:
Jeg tilbyder personlig støtte gennem graviditet og barsel som jordemoder og ammekonsulent (DCA) i Aalborg og omegn – herunder gravidmassage, fødselsforberedelse og ammevejledning med fokus på ro, tryghed og tid til dig.
Om mig
Jeg er jordemoder med hjerte og sjæl, og jeg brænder for at støtte kommende og nybagte forældre gennem graviditet, fødsel, amning og barsel som privat jordemoder i Aalborg.
Mit navn er Tone Suneson og jeg er 36 år gammel. Jeg er uddannet jordemoder i 2018 og har arbejdet i tilknytning til fødegangen i Aalborg i de efterfølgende år. I 2021 startede jeg op som privat jordemoder ved siden af min ansættelse ved sygehuset.
Gennem mit arbejdet i det offentlige system har jeg oplevet, at rammerne omkring graviditet fødsel og barsel med fordel kan være anderledes og give mere tid til den enkelte familie. Jeg har erfaret, hvor stor betydning kontinuitet, ro og individuel støtte kan have for jer som kommende og nybagte forældre og for jeres forløb.
Dette har bidraget til min motivation for at starte op som privat jordemoder – og i 2026 valgte jeg at gå fuldtid som privat jordemoder i Aalborg.
Hvad siger mine kunder?
Det konkrete forløb i Meyermetoden har givet os konkrete værktøjer til meyertryk og metoden i praksis. Mindst lige så vigtigt har vi til fødselsforberedelsen snakket en masse om min mands rolle til den kommende fødsel, nervesystemet, hvordan jeg kan blive i fokus, brug af vejrtrækning osv. Alt i alt har forløbet hos Tone givet os en masse gode snakke om, hvordan vi forestiller os den kommende fødsel og ønsker os, at den skal forløbe. Nu føler vi os begge klar til, at fødslen går i gang! Det eneste vi har tilbage at håbe på er, at vi tilfældigvis er så heldige at møde Tone, når vi kommer på fødegangen.
Alle vores bedste anbefalinger!
Følg mig på Instagram
Jeg tilbyder privat jordemoderstøtte i Aalborg og omegn til dig, der ønsker tryghed og nærvær gennem graviditet og barsel. Du kan blandt andet booke tid til ammevejlending, efterfødselssamtale, gravidmassage og fødselsforberedelse i klinikken i Aalborg eller som hjemmebesøg.