Skip to main content
Tone Suneson

Jordemoder i Aalborg

Book tid

I graviditeten

Fødselsforberedelse i Aalborg

Med over 10 års erfaring tilbyder jeg privat fødselsforberedelse til dig og din partner — individuelt tilpasset jeres graviditet og jeres ønsker til fødslen.

Fødselsforberedelse hos jordemoder Tone Suneson i Aalborg

Fødselsforberedelsen foregår i rolige rammer i min klinik i Aalborg eller hjemme hos jer.

Varighed

120-180 min

Individuelt eller for par

Pris

1.495-2.195 kr.

1.195-1.895 kr. efter tilskud fra Sygeforsikring Danmark

Hvorfor vælge privat fødselsforberedelse?

Privat fødselsforberedelse er for dig og din partner, som ønsker at gå fødslen fuldstændig velforberedt i møde gennem personligt tilrettelagt forberedelse med udgangspunkt i jer og jeres ønsker og behov.

Det kan være, I venter jeres første barn og oplever, hvordan den forestående fødsel og dét at blive forældre er en helt ny verden, som åbner sig for jer. Det kan også være, at I har født før, men nu ønsker at forberede jer anderledes til denne fødsel. Sammen klæder vi jer begge godt på, så I går ind til fødslen med mest mulig ro i maven, en bred viden og forståelse for, hvad I kan forvente, og ikke mindst konkrete og håndgribelige redskaber i rygsækken.

Jeres personlige fødselsforberedelse kan indeholde

Fødslens faser, hormoner, fødselsmekanismen og barnets rotation

Forebyggelse af bristninger

Vejrtrækning, visualisering og mestringsteknikker

Medicinsk og ikke-medicinsk smertelindring

Fødsel efter tidligere kejsersnit

Fødsel efter et tidligere kompliceret fødselsforløb

Partnerens rolle under fødslen — herunder groundende tryk, massageteknikker og rebozomassage

Fødselsangst

Hjælp til ønskeliste og fødselsbrev

Værktøjskassen: alle mine bedste redskaber, råd og teknikker til brug under fødslen — for jer begge

Hvordan foregår privat fødselsforberedelse?

Fødselsforberedelsen foregår i min jordemoderklinik eller hjemme hos jer, hvor jeg tager de ting med, vi får brug for undervejs. Vi aftaler på forhånd, hvilke specifikke emner I ønsker, at vi fokuserer på. Der er selvfølgelig tid og rum til, at I kan få svar på de spørgsmål, som måtte opstå undervejs.

Fødselsforberedelsen vil ofte bestå af både teori og praktiske øvelser — alt afhængigt af jeres ønsker til indholdet.

Jeg er uddannet Meyermidwife og er derfor inspireret heraf i min tilgang til fødselsforberedelse.

Jeg lægger gerne privat fødselsforberedelse ind om aftenen eller i weekenden ved behov, men disse tider findes ikke i bookingsystemet. Kontakt mig i stedet på mail eller telefon, så aftaler vi en tid, der passer jer.

Tillæg

Fødselsforberedelse efter kl. 18.00: tillæg på 200 kr.

I weekenden: tillæg på 300 kr. På helligdage: tillæg på 400 kr.

Kørselsgebyr ved hjemmebesøg: 200 kr. inden for 20 km fra klinikken, herefter 5 kr. pr. km tur/retur.

Andre muligheder

Andre typer fødselsforberedelse hos mig

Fødselsforberedelse og gravidpilates i Aalborg

Fødselsforberedelse og gravidpilates

Et lille hold, hvor vi kombinerer pilates og fødselsforberedelse — forberedelse af både krop og sind.

Læs mere
Fødselsforberedelse med Meyermetoden i Aalborg

Fødselsforberedelse med Meyermetoden

Et forløb bygget på Meyermetoden med konkrete redskaber til jer begge — individuelt eller på hold.

Læs mere
Ammeforberedelse i graviditeten i Aalborg

Ammeforberedelse

Kom godt fra start med amningen — forberedelse allerede i graviditeten.

Læs mere

Booking

Skal vi forberede jeres fødsel sammen?

Book online, eller skriv til mig hvis du er i tvivl om, hvilken form for fødselsforberedelse der passer bedst til jer.

Forside

Kontakt

Til toppen

Booking