Efterfødselsmassage
55 min · 695 kr.
Udvidet inkl. samtale
85 min · 995 kr.
600 kr. efter tilskud fra Sygeforsikring Danmark
Book
Book onlineHvad er efterfødselsmassage?
At blive mor er en fantastisk, livsomvæltende begivenhed, som byder på et væld af følelser og tanker — og det at være mor kan både være vældig krævende og utroligt givende på én og samme tid.
Efterfødselsmassage har fokus på at favne, afspænde og berolige hele din krop og dit sind, som giver så meget til dit lille barn. Massagen lindrer ømhed og smerter og giver dig ro og velvære i kroppen. Mange oplever lindring af spændinger i nakke, skuldre og lænd efter fødslen.
Efterfødselsmassagen kan øge din kropsbevidsthed og hjælpe dig til at lande i din krop, som kan være forandret efter graviditeten og fødslen. Den kan støtte dig blidt ind i dit moderskab samt give dig fornyet energi og overskud til at drage omsorg for dig selv og dit barn.
Massagen frigiver desuden hormonet oxytocin, som har betydning for blandt andet amning og tilknytning.
Med min baggrund som jordemoder har jeg indgående kendskab til graviditet, fødsel og barsel, og alle mine behandlinger tager udgangspunkt i min uddannelse og erfaring — en efterfødselsmassage hos mig kan derfor være en udvidet jordemoderkonsultation.
Sådan foregår behandlingen
Efterfødselsmassagens fokus afhænger af, hvad du ønsker, og hvad din krop og dit sind har brug for. Vi hjælpes ad undervejs med at få dig lejret i de stillinger, hvor du bedst kan slappe af, og som tager hensyn til eventuelle ømheder omkring for eksempel livmoder, mave, bryster eller kejsersnitsar.
Massagebehandlingen tager udgangspunkt i min jordemoderfaglighed og i samtalen med dig. Jeg spørger ind til dig, din baby og tiden efter fødslen samt fører journal herover.
Er mit barn med?
Du bestemmer, om din baby skal være hos dig — sovende, ammende eller vågen — under massagen, eller om barnet skal passes af en pårørende imens. En vågen baby er ingen hindring; jeg tilpasser blot behandlingen.
Hvornår må man få massage efter fødslen?
Du kan modtage efterfødselsmassage, så snart du føler behov for det efter fødslen, og det er aldrig for sent — uanset om dit barn er en måned eller flere år gammelt. Behandlingen tilpasses altid din krop efter graviditet og fødsel.
Klippekort
Med et klippekort på 3 eller 5 ture kan du spare penge på gravid- og efterfødselsmassage. Når du ikke at bruge alle dine klip i graviditeten, kan du bruge de resterende på efterfødselsmassage.
Efterfødselsmassage for mødregrupper
Trænger du som mor til en rolig og givende stund med fokus på at lindre, afspænde og tanke dig selv op? Og kender du andre mødre — måske dine veninder eller din mødregruppe — som har det på samme måde?
Så giv jer selv muligheden for en skøn pause med en efterfødselsmassage. Én fra jeres gruppe lægger hus til, og jeg kommer med briks, lagner og olie. Mens du forkæles, passes dit barn af de andre mødre.
Jeg starter besøget med en kort fælles introduktion til massagen. Herefter tilpasses efterfødselsmassagen til hver enkelt af jer og jeres individuelle ønsker og behov. I skal minimum være tre mødre, som ønsker massage.
30 minutters massage — 445 kr. pr. person
45 minutters massage — 595 kr. pr. person
Ved hjemmebesøg pålægges kørselstillæg på 200 kr. inden for 20 km fra klinikken. Ved kørsel over 20 km påregnes yderligere 5 kr. pr. km tur/retur.
Efterfødselsmassage til mødregrupper kan ikke bookes online — kontakt mig på mail eller telefon, hvis du ønsker at vide mere og aftale nærmere.
Kombinér
Tag kærligt hånd om både krop og sind
Kombinér din massagebehandling med en efterfødselssamtale, hvor du kan få talt dit graviditets- og fødselsforløb igennem med en uvildig jordemoder.
